Lej en lønkonsulent hos Fair HR Løn ApS
 
Fair HR Løn ApS

Stresscoach

Hvad får du hos en professionel Stressmaster?

Du får dit liv til at blomstre

Du kan nyde livet uden stress og få din livsglæde og arbejdsglæde igen

 

Der kan være vidt forskellige årsager til, hvad der stresser netop dig i din hverdag. Det kan være arbejdsrelateret eller i dit privatliv, eller begge steder. Er du presset på arbejdet og har sygdom i familien, så er du rigtigt meget på, og du har ikke et fristed til at lade op igen. Det kan du klare i en periode, men når du først mister energien og overblikket, så er du derude, hvor du behøver kvalificeret hjælp omgående.

Jeg vil rigtig gerne se dig, før du kommer derud. Jeg vil langt hellere hjælpe dig med, hvordan du bevarer din indre ro i en stresset situation og hjælpe dig med at finde dine livsværdier og grænser, end at samle dig op efter et stress nedbrud.

Hvorfor vil jeg så det? Jo det er mit hjerte der langt hellere vil forebygge stress og tage det i opløbet. Jeg har selv mærket, hvor meget det har påvirket min krop, og det har taget mig tid at vikle mig ud af stressen igen. Til at hjælpe dig bruger jeg derfor både min egen erfaring og min professionelle uddannelse, og jeg hjælper dig selvfølgelig også, når du er helt nede og krabbe rundt.

I et stressforløb hos mig, finder vi sammen din vej ud af stress. Vel og mærke helt ud af stress. Din helt unikke vej, hvor dine tanker vender fra det negative til det positive, som du kan tage med dig på din livsvej resten af livet. Valget er dit.

Jeg hjælper dig på vejen, men det er dig der skal tage beslutningen om du vil have hjælp, så du kan få det liv du har drømt om.

Hvad er Stress?

Påvirker dit arbejde din nattesøvn?

Føler du ikke, du slår til på arbejde eller privat?

Så er det nu, at du skal til at ændre noget i dit liv, for ikke at havne i den onde stressspiral.

Stress er ikke en sygdom. Stress er en ubalance i krop og sind, som vi kan rette op på igen.

Du får ikke stress fordi du er svag, tværtimod. Du er sikkert blevet stresset fordi du er så stærk, at du har kunnet holde ud meget længe.

Jeg hjælper dig af med stress.

Jeg har selv været nede med stress 2 gange. Hørte jeg dig spørge: Lærte du ikke noget af det første gang? Jo det gjorde jeg, men anden gang var jeg ikke kun ramt arbejdsrelateret men også privat. Men jeg kunne have undgået det, hvis jeg dengang havde haft den viden og de redskaber, som jeg kender i dag. Det er derfor, det ligger mig så meget på hjerte, at hjælpe andre af med stress, og til at fremtiden også bliver stressfri, ikke kun for mig, men også dig.

Som sensitivt menneske har jeg altid haft let ved at vejre stemningen. Det har betydet, at jeg har kunnet gøre en forskel for de personer (familie, venner, kollegaer, ledere mm) som har været villige til at modtage hjælp. Der er en naturlov der siger, at dem der ikke vil hjælpes, dem kan man heller ikke hjælpe.

Vil du have hjælp?

Et Stresscoaching forløb hos mig

Stresscoaching må ikke være coaching i den traditionelle forstand. Når vi snakker stress, så er det et helt andet forløb der skal til, for at det virker.

Derfor starter et forløb hos mig med, at jeg som ekspert finder den første del af vejen for dig. Fra dag 1 starter du med at vikle dig ud af din stress igen. Jeg rådgiver og vejleder dig i, hvordan du får det til at ske i netop din hverdag. Allerede efter første session får du det bedre, og du får redskaber med hjem med det samme.

Det første skridt på den rette vej for dig.

Lidt om min baggrund

Jeg er certificeret Stressmaster og uddannet ved Lisbeth Fruensgaard. Læs mere om Lisbeth og uddannelsen her www.lisbethfruensgaard.dk

Derudover er jeg også NLP Master Practitioner i kommunikation, forandring og terapi uddannet ved Dansk NLP Institut. Overbygningen til NLP Master Coach har jeg taget ved Nordisk NLP Akademi.

Som person har jeg altid haft fokus på mennesket bag facaden. Hvad er det der gør, at vedkommende reagerer som hun gør. Mener hun det, som jeg tror hun mener, eller er det noget helt andet. Når jeg spørger vedkommende, hvordan kan jeg så se om det er et helt ærligt svar?

Min rejse gennem livet har derfor styret mig til det der interesserer mig meget, nemlig mennesket, og derfor har mit arbejdsliv også indeholdt kurser og uddannelser som: Enneagrammet, Discovery Insight Profil, Garuda FokusProfil, HR Akademiuddannelsen og Arbejdsmiljørepræsentant uddannelsen.

Kontakt

Ønsker du at vide mere, eller er du allerede nu klar til at bestille en tid hos mig? Så kontakt mig meget gerne på telefon 30 55 69 93 eller på mail JFK@FairHRlon.dk. Du kan også læse mere om, hvad jeg tilbyder som StressMaster på www.esperantomind.dk, hvor du kan kontakte mig via JFK@esperantomind.dk.

Ønsker du hurtig hjælp, så ring til mig med det samme. Hurtig hjælp er vigtigt, derfor vil jeg gøre alt for at dit forløb kan opstartes inden for få dage.

Alt hvad vi taler om det forbliver selvfølgeligt helt fortroligt, så du er i trygge hænder.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Medlem af Patient in Focus

Fordele for dig.

Jeg samarbejder med Patient in Focus, så hvis du er medlem af Patient in Focus, så får du rabat hos mig.

Læs mere om Patient in Focus her: www.Patientinfocus.dk